lager

bingo gringo mexican lager

Økologisk øl

Hombre, når det bliver for lunt under sombreroen, så klap din burro og snup en cerveza! Du skal ikke besynges på Dia de los muertes før din tiempo er kommet. Ay, vi har givet denne cerveza fresca un pocitio lime, så du kan holde din poncho sval og blikket lige. Solamente Pilsner malt, Opal humle y lime. Lidt maiz og frisk korn, lidt citrus og humle – det er hvad den smager af. Mucho gusto!

first mate craft pilsner

Økologisk øl

Når styrmanden på en bornholmsk kutter lægger til kaj, ordner han det hele selv. Et tjept sving, fuld bak og så hopper han over med trossen. Ligesom fiskerne kan deres kram, sådan kan vi vores håndværk. Vores Craft Pilsner er en landfast lys Lager, som er skråsikker i stilen med en bund af dansk bygmalt og en god omgang humle i lasten. Smagen er af frisk korn, humleblomster og saftige frugter. Gæret på Svaneke Bryghus’ legendariske undergær og tilsat humletyperne Opal og Callista.

magic dragon hemp lager

Økologisk øl

De magiske drager lever ved den bornholmske østkyst. Hver morgen kan man se dem spy ild og tordne i himlen. Men ellers tager de det roligt, meget roligt. Deres yndlingsspise er Bornholmerhamp, som vi har snuppet lidt af til denne øl. Dragerne holdt nøje øje med os, da vi stod ved kedlerne, men gav et tilfreds hvæs af sig, da vi smagte på det færdige resultat. Vores Magic Dragon er en lys og legende let Lager med den fineste hamp blandet med humletyperne Ariana og Callista. Krydret, saftig og magisk.

game changer

Økologisk øl

Game Changer er en strågylden Lagerøl med den hvideste, vedvarende skumhat. En fræk mosaik af citrusfrugter, mango, harpiks, kvæde, kiwi og urter præger både aroma og smag. Den spændstige krop bærer på en ikke uvæsentlig humlebitterhed fra netop Mosaic humle. Undergæret.

classic

Økologisk øl

Vores gyldne Classic er generelt sødere, rundere og mindre bitter end en pilsner. Korn, malt og græs hviler i duft og smag. En rigtig tørstslukker og en populær frokost-øl. Undergæret.

craft pilsner

Økologisk øl

En ærlig Pilsner, godt forsynet med humle og langtidslagret ved lav temperatur. Moderat bitter, krydret, frugtig og glat som en strandsten. Undergæret.

mørk guld

Økologisk øl

Vores Mørk Guld er en kobberrød lager med roligt temperament. En decent bitterhed af valnød anes og holdes i balance af karamelnuancer.

sweet mary

Økologisk øl

Vores doppelbock er nøddebrun og sødmefuld med et beige skum. Sweet Mary kan nydes som avec grundet den høje alkoholprocent og sødme. Brygget i anledning af det royale bryllup i 2004. Undergæret.

Økologisk øl brygget CO2-neutralt i Svaneke

100% økologisk
svaneke-øl

Sortiment