Don't Worry

Økologisk alkoholfri øl

Tjek vores videoer i bunden af siden

Del øllen

PALE ALE

ØKOLOGISK ALKOHOLFRI ØL

Alkoholfri Pale Ale, tak. Når livet i hængekøjen skal forsødes, må det gerne swinge lidt. Denne lyse lækkerbisken forkæler ganen med masser af frugt og humle. En sagte struktur af malt og sødme sørger for balance og lysten til én til. Der skulle sådan set ikke være så meget at bekymre sig om. Overgæret. <0,5% vol.

Ingredienser: Bornholmsk vand, *BYGMALT, *humle og gær. *=økologisk.

Alkoholfri øl. Overgæret. Alk. <0,5% vol. Lys Ale. 18 IBU.

Forhandlere
Kvickly, SuperBrugsen, MENY, Spar, Min Købmand, ABC-Lavpris, Dagli' Brugsen, Fakta, Føtex, Bilka, alkoholfributik.dk, nemlig.com, Svaneke Bryghus Restaurant samt i diverse dagligvarebutikker på Bornholm.


Anmeldelser
5 stjerner - Bryghuset i Svaneke rammer plet med en stærkt forfriskende og velbrygget alkoholfri øl.

BROWN ALE

ØKOLOGISK ALKOHOLFRI ØL

Alkoholfri Brown Ale, tak. Når ganen skal forkæles uden at øllet stiger en til hovedet. Vores Brown Ale er mahognifarvet, saftig og skummende. Over en bund af udsøgte malttyper hviler nuancer af sort te, frugt og humle. En mild, mørkere og frugtig Ale, som giver lysten til én mere – og hvorfor ikke? Overgæret. <0,5% vol.

Ingredienser: Bornholmsk vand, *BYGMALT, *humle og gær. *=økologisk.

Alkoholfri øl. Overgæret. Alk. <0,5% vol. Brown Ale. 20 IBU.

Forhandlere
Kvickly, SuperBrugsen, Meny, Spar, Min Købmand, ABC-Lavpris, Dagli' Brugsen, alkoholfributik.dk, nemlig.com, Svaneke Bryghus Restaurant samt i diverse dagligvarebutikker på Bornholm.

HEMP ALE

ØKOLOGISK ALKOHOLFRI ØL

Alkoholfri øl, tak. Vores Don’t Worry øl er brygget op fra bunden med de bedste økologiske råvarer, god tid og balance som målsætning. Vores ganske specielle gær er en sand tryllekunster og sørger for, at en Don’t Worry altid vil være ufarlig for sine omgivelser. At være afholdende skal stadig smage herligt, hvis du spørger vores brygmester!

Don’t Worry Hemp Ale er tilsat gavmilde mængder Ariana humle og Bornholmerhamp. Krydret, mild og venlig. Læskende, legende og helt sin egen.

Ingredienser: Bornholmsk vand, *BYGMALT, *humle, *hamp og gær. *=økologisk.

Alkoholfri øl. Overgæret. Alk. <0,5% vol. Lys Ale. 21 IBU.

Forhandlere
Kvickly, SuperBrugsen, MENY, LIDL, nemlig.com, Svaneke Bryghus Restaurant samt i diverse dagligvarebutikker på Bornholm.

PILSNER

ØKOLOGISK ALKOHOLFRI ØL

Alkoholfri øl, tak. Vores Don’t Worry serie er brygget op fra bunden med de bedste økologiske råvarer, god tid, og smagen af rigtig øl som målsætning. Vores alkoholfri Pilsner er den rene humlehave. Raffinerede nuancer af pære, fersken, røde bær og citrusfrugter hviler således på en afstemt krop af lyse malttyper. Krydret med Ariana, Calista og Mandarina humle.

Ingredienser: Bornholmsk vand, *BYGMALT, *humle og gær. *=økologisk.

Alkoholfri øl. Undergæret. Alk. <0,5% vol. Lys Lager. IBU ~ 25.

Forhandlere

Svaneke Bryghus Restaurant, diverse dagligvarebutikker på Bornholm og bornholmskevarer.dk.

JULEBRYG

ØKOLOGISK ALKOHOLFRI ØL

En mørkebrun Ale med fyldig krop og tykt skum. Duften præges af mørk chokolade, fyrrenåle og citrus. En solid base af ristede og karamelliserede malttyper bærer en prægnant humlebitterhed, som stammer fra humletyperne Chinook og Hallertauer. Eftersmagen er sødmefuld og humlet på samme tid. Overgæret. <0,5% vol.

Ingredienser: Bornholmsk vand, *BYGMALT, *humle og gær. *=økologisk.

Alkoholfri øl. Overgæret. Alk. <0,5% vol. Brown Ale. 25 IBU.

Forhandlere
Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, udvalgte SPAR butikker, udvalgte Min Købmand butikker, REMA1000, Nemlig.com og Svaneke Bryghus Restaurant.

Alkoholfri øl der rent faktisk smager af øl

En alkoholfri øl skal efter vores mening have karakter og smage af noget. Derfor brygges Don’t Worry på en anden måde end de fleste andre alkoholfri øl i markedet. Don’t Worry brygges nemlig op fra bunden uden alkohol - en lettere kompliceret proces, hvis du spørger vores brygmester Jan Paul.

Hvordan brygger man op ”fra bunden”?

Alkoholfri øl kan brygges på forskellige måder:

  • Fjernelse af alkohol fra en vanlig øl ved f.eks. fordampning eller dialyse
  • Ufuldstændig gæring ved fjernelse af gæren
  • Valg af en speciel gærstamme eller en bakteriekultur, som kun danner meget lidt alkohol
  • Vores brygmester Jan Paul mener, at når man ”fjerner” noget, forstyrrer man ”helheden”. Derfor er Don't Worry brygget af en speciel gærstamme, så øllet hviler i sig selv.

Don't Worry Pale Ale, Don't Worry Brown Ale og Don't Worry Julebryg er alle brygget på de klassiske ingredienser malt, humle, gær og vand. Den efterfølgende gæring omsætter kun visse typer af urtens sukkerstoffer, så alkoholindholdet holdes under 0,5 % vol. – hvilket svarer til indholdet i modne bananer og mange typer most. De resterende sukkerstoffer erstatter alkoholens smagsforstærkende effekt og balanceres af en tilpas mængde humle. 


Energiindholdet ligger på 25 kcal/100 g, hvilket er langt under juice, mælk, almindeligt øl og ikke-kaloriereducerede soft drinks. 


Don't Worry er ”brygget op fra bunden” og aldeles ufarligt for sine omgivelser og den slanke linje.

”Jeg hader bivirkningerne ved alkohol, men jeg elsker øl-smagen og Svaneke Bryghus laver en dejlig alkoholfri øl”

Johan Bülow